Kaspo Fritidshjem og Klub er beliggende i landlige omgivelser ved Karlebo skole, som er en del af Fredensborg skole.

Kaspo har ca. 65 børn i alderen 5-12 år. Det betyder at  fritidshjem og klub deler lokaler. Vi har til huse i Børnekulturhuset bag skolen.

Vi har naturen inden for rækkevidde og ligeledes stadion med fodbold- og løbebaner.

Mandag til fredag kl. 14.00 til 17.00 (i ferier 7.30 til 17.00)

Kaspo Fritidshjem

Karlebovej 8
2980 Kokkedal
Tlf.: 72 56 52 14 / 20 99 44 37

Daglig leder Anne Simony
ansi@fredensborg.dk
Tlf. 25 42 18 93

Kaspos fysiske rammer lægger op til mange forskellige aktiviteter. Børnene får mulighed for at føle glæden ved at bevæge sig, blive udfordret kreativt og socialt og også opnå glæden ved at være en del af et fællesskab.

 

I Kaspo lægger vi vægt på, at det enkelte barn i trygge rammer udvikler sig til at kunne mestre sit liv.

  • I samspil med andre får de styrket deres selvværd og respekt og ansvar for omgivelserne.
  • Vi vil gerne kendes på, at vi er åbne og opmærksomme på det enkelte barn og forældres behov, således at barnet kan føle sig omgivet af nærværende og omsorgsfulde voksne.

Vi vil gerne sikre, at børnene får en så tryg og god overgang fra børnehaven til de begynder i fritidshjem 1. maj, det år de skal begynde i skolen.

Derfor inviterer vi de kommende skolebørn på besøg nogle formiddage i månederne op til 1. maj sammen med deres voksne i børnehaven.

Målet er:

  • At give børnene de bedste pædagogiske og udviklingsmæssige betingelser for at blive klar til fritidshjem og skole.
  • At børnene bliver bekendte med fritidshjemmets rammer, og møder nogle af de voksne, der er i fritidshjemmet, samt de børn, de skal starte på fritidshjem med.
  • At understøtte det arbejde, som i forvejen foregår i børnehaven i forhold til at gøre børnene selvhjulpne, klare kollektive beskeder og have fokus på fællesskabet og legerelationerne.

Besøgene planlægges af fritidshjemmet i samarbejde med børnehaverne og foregår efter behov i forhold til antal børn og børnehaver.

Inden børnene begynder i fritidshjemmet bliver børn og forældre endvidere inviteret til ’Kyllingefest’ på skolen, hvor børn og forældre får mulighed for at møde de kommende klassekammerater og lærerne.

Når børnene er begyndt i fritidshjemmet vil der ligeledes være et samarbejde med skolen, i form af besøg på skolen i undervisningstiden og gensidigt besøg i fritidshjemmet.

 

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookes til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.

Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.