Dr. Louise Børnehus er en integreret 0-6 års institution, der ligger i Endrup nær skov, sø og marker. Vi har ca. 75 børn. Vi er et hus der er fordelt i en vuggestue og børnehave afdeling.  Der er mulighed for nærvær, fordybelse, sociale fællesskaber i vores læringsrum både inde og ude, så børnene i dagligdagen får styrket deres kompetencer.

Derudover har vi en stor og fysisk udfordrende legeplads med tilhørende bålplads.

Mandag til torsdag fra kl. 7.00-17.15
Fredag fra kl. 7.00-17.00

Dr. Louises Børnehus

Stenbækgårdsvej 202
Tlf. 72 56 27 40

Daglig leder Charlotte Kjær
chak@fredensborg.dk 
Tlf. 25 51 89 30

 

I dagligdagen er børnene tilknyttet en fast stue. 3 gange om ugen fordeles børnene i funktionsværksteder, hvor der arbejdes med læreplanstemaer i løbet af året.

Vi er inspireret af og tager udgangspunkt i Howard Gardners ”De mange intelligenser”:  Vi er alle gode til noget – vi lærer på forskellige måder.

Vi vægter et tæt samarbejde med forældrene, så vi sammen kan skabe en tryg og lærerig hverdag med plads og rum til fordybelse og oplevelser i fællesskaber på kryds og tværs.

Inden jeres barn starter hos os, inviterer vi til en velkomstsamtale, hvor vi blandt andet skal have en dialog om jeres barns rytme og kompetencer, indkøring, samarbejde, forventninger samt institutionens dagligdag.

Begynder jeres barn i vuggestue, vil I også blive inviteret til at komme i vores legestue ca. 1 time – 4 gange inden i starter. En af stuens pædagoger og nogle af stuens børn vil være sammen med jer i legestuen.

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookes til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.

Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.